Sådan tilskyndes dit barn til at øve klaver (guide til forældre)

Tilskyndelse af ens barn når det drejer sig om at øve på et musikinstrument / klaver, er både en meget vigtig men også en skræmmende opgave.
Med stor belønning / magt kommer også et stort ansvar, som man siger.
Efter store overvejelser af mulighederne for instrument og lærer, så kommer øvelses rutinen. De daglige overtalelser, tiggerier, bestikkelser og tårer, er for mange forældre en del af dagligdagen og kampen for at holde deres børn engageret i musik og øvning. Så hvordan får du dit barn til at øve klaver uden tårer eller slagsmål?


Svaret er ikke simpelt.

Ofte vil forældre ty til de samme metoder, som deres forældre brugte til at “opmuntre” dem til at øve / lære ting, men disse ofte mislykkede forsøg fra deres egen barndom, vil ofte blot udbrede den samme cyklus på ny.

Så her er mit bud på en liste over ting man skal og ikke skal, når det drejer sig om at opmuntre sit barn til at øve klaver.


1. Gør øvning til en del af hverdagen.

Sørg for, at dit barn ser øvetid som en normalt og rituelt daglig handling. Inkludering af øvetid dagligt vil opbygge en positiv vane, der efterfølgende vil være vanskelig at bryde. Daglig øvning bør være lige så meget en del af dit barns hverdag som ex. morgenmad. Find et tidspunkt, der fungerer bedst for din familie. Dette er muligvis ikke altid efter skoletid eller om aftenen. Mange forældre finder ud af, at børn er trætte eller rastløse efter skolen. Man kan opmuntrer børn til at øve klaver tidligt om morgenen, når deres hjerne er mest skarp eller bruger det som en hyggelig afviklingstid før sengetid.

Gør hvad der passer bedst til din families tidsplan. Tegn gerne dit barns fremskridt på et diagram, der er synligt for hele familien hvor lang han/hun er nået. Tilskynd alle til at prale og rose det øvende barn.

2. Tid er en relativ størrelse.

Lad være med at fokusere på tiden som en fastlåst størrelse, men mere som “kvalitet” vs “kvantitet”. Alt for mange forældre modtager råd fra lærerne om at gøre det til en obligatorisk øvelse på 30 minutter dagligt. Hvem skal dog sige, at 15 minutters intens øvning ikke er bedre end 40 minutter med rodet spil på tangenterne. At påtvinge en bestemt mængde øvetid kan få opgaven til at virke som noget, der skal udholdes i stedet for at nydes.

Husk musik skal være sjovt.

3. Æggeur & omvendt psykologi

At øve med æggeur eller timer er et godt værktøj.
Til at starte med er det en god ide at sætte æggeuret til så lidt, at det afføder en naturlig lyst til mere øvning når det ringer ud til pause. Pausens størrelse vurderes individuelt (2-10 min også med æggeur) Efterfølgende når man når lidt længere, så vil jeg anbefale at man aldrig sætter øvetiden til mere end maks ca.30 min ad gangen og med 10 min pause for, at bibeholde koncentrationen.

4. Tillad dit barn at “lege” nogle gange i stedet for at øve sig.

At lære dine børn at nyde den musik de lærer, er også meget vigtigt. Selvfølgelig har de brug for at lære det tekniske og at læse noder, men det er meget vigtigt at holde dem engagerede og interesserede og det kan gøres ved at lade dem være kreative. Nogle børn kan lide at skrive deres egen musik. Andre vil bare være i stand til at spille en populær sang som de har hørt på de sociale medier. Uanset dit barns valg, så tillad dem at få indflydelse på hvad de spiller.

5. Lad ikke modløshed diktere.

Det er helt normalt, at børn nogle gange føler sig modløse i klaverøvetiden. Lad ikke barnets frustration stresse dig. Tilskynd barnet til at tage en pause når de træner, hvis modløsheden viser sit grimme ansigt. Sæt dig med dit barn og lad dem lege noget, som de føler at de mestrer. Giv dem rigeligt med ros og mind dem om, at de snart vil have erobret det frustrerende klaverstykke de er i gang med, og at det vil føles godt når de gør det.

6. Om at bruge bestikkelse.

Hvis du aldrig har bestukket dit barn, så har du ikke været forælder længe! Oprettelse af et belønningssystem til øvetid og præstationer, giver dit barn mulighed for at spore deres egne fremskridt. Derudover vil det hjælpe dem med at have noget at stræbe efter andet end “bare” at spille et stykke musik. Børn motiveres godt af ting eller oplevelser, som de elsker. Skam dig endelig ikke over at bestikke dit barn for at få dit barn på rette spor.

7. Vær ikke bange for at blive kreativ, når du motiverer dine børn.

Inkluder “spil” i øvetiden for at gøre det mere tiltalende. Brug spillebrikker, Matador penge eller andre små nipsgenstande. Hver gang et mål nås, skal du belønne barnet med en ting som rykkes til en side eller op ad en trappe, eller fra den ene ende af klaveret til den anden. Ved en fejl gør man blot intet. Hvad man vælger er selvfølgelig en individuel vurdering. For ét barn, kan det bare at sætte sig ved klaveret være en belønning værd og for et andet barn, skal der spilles rigtigt. Hovedformålet er at holde det sjovt og motiverende. Prøv altid hold hovedvægten og fokus på belønning og ikke afstraffelse. Det er meget vigtigt

8. Sæt opnåelige øve mål.

Undgå at sætte for høje mål. Det er godt med delmål som eksempelvis at spille de første 2 takter uden fejl. Det er vigtigt at dele øvningen jævnt op i let opnåelige daglige mål. Daglige mål kan omfatte ting som at spille en skala eller opbygge en færdighed. Den kumulative effekt af at nå disse mål vil være opmuntring, der fremmer dit barns ønske om at fortsætte. Mange bække små….

9. Øvetid er ikke til forhandling.

Børn vil prøve at “forhandle” med deres klaver øvetid, hvis du lader dem. Hvor mange gange har du ikke hørt “Jeg vil øve dobbelt i morgen!” og næste dag er aftalen glemt. Hvis du tillader dette, får børnene en idé om, at øvning er en omsættelig størrelse og det vil sætter et præcedens, som du IKKE ønsker at håndtere på lang sigt. Det er altid bedre at øve lidt og jævnt hver dag, end at øve 4 timer den ene dag for så slet ikke at øve i de næste 5-10 dage.

10. Vær entusiastisk og engageret.

Deltag helst i dit barns klaver øvning mindst en gang om ugen. Gennemgå forventningerne og tal med dit barn om deres følelser omkring det med at øve og deres mål. Bliv begejstret med og for dit barn, når de når milepæle og mestrer deres stykker. Giv dem ekstra tilfredshed og ros hver gang de gennemfører en øvelse eller et mål uden klage.

11. Hæv ikke stemmen.

Den sikreste måde at afskrække et barn fra at øve er at råbe. At hæve din stemme eskalerer spændingen og usikkerheden. Gør dit bedste for at forblive rolig. Børn kan mærke dine frustrationer, så når dine stiger, så gør deres også.

12. Vær et godt eksempel.

Hvis du selv spiller på det instrument og du gerne vil opmuntrer dit barn til at lære at spille også, kan du evt. du øve sammen med dem. Vis dem, at selvom du “ved” hvad du laver, skal du stadig øve. Lad dem se dig nyde din egen øvning for at opmuntre dem til det samme.

13. Du kender dit barn bedst

Til sidst vil jeg sige, GØR hvad der fungerer for dit barn. Man kan få uendelig mange råd om dit og dat, men den endelige afgørende faktor for enhver rutine er dit barn. Du kender dem bedst. Hvis dit barn motiveres af ros, så ros dem. Hvis dit barn vil gøre noget for et stykke slik, er bestikkelse dit bedste værktøj. Hvis dit barn har brug for mindre streng “øvning”, gør det sjovt og spille.

14. Instrumentet

Når vi taler om børn og klaverer, så er vi nødt til at runde det klassiske spørgsmål, skal det være EL klaver eller akustisk klaver. Som det ses på videoen herunder kan et El klaver være ok til nogle ting, men sørg altid for at dit barn har tilgang til et akustisk klaver. Alt for ofte høre man om børn der stopper med at spille, da de intet får igen af det elektriske klaver. Det bliver kedeligt. Det at spille et instrument skal helst være en dialog og ikke en monolog med instrumentet. Et el klaver er lavet på 0 og 1 taller og lyden kommer fra en højtaler, hvorimod det akustiske klaver producere en tone som genereres fra strenge der svinger i samme rum som ens ører og det fodre på en eller anden måde sjælen. Der er noget mellem himmel og jord. Det er det børn lever af, sjælemad.


Afslutningsvis

Forudsat at dit barn har det sjovt og udmærker sig med lidt hårdt arbejde og bevæger sig fremad, er du på rette vej til at indgyde dit barn på en livslang rejse med kærlighed til musik!

Husk “Mange bække små gør en STOR å”


Hvis du har gode ideer, kritik eller andet er du meget velkommen til at skrive her i bloggen. Skriv endelig.. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.