Regulering ”dynamik & følelse”
Det skal ikke være en kamp
Hver tone skal føles identisk med sine naboer, så pianisten ikke behøver at kæmpe mod instrumentet for at producere smuk musik. Det er svært nok i forvejen, at formidle sine følelser igennem et instrument, for slet ikke at tale om at læse alle noderne og sikre, at ens fingre rammer alle de korrekte toner. Samtidig er det vigtigt hvis man er nybegynder, at man ikke indlærer forkerte tekniker grundet et dårligt eller ikke ordentligt reguleret instrument.
Ved en regulering justeres tusindvis af bevægelige dele i dit piano, som ved normalt brug udsættes for brug, slid, stigende og faldende fugtig samt atmosfæriske udsving og aldring. At regulere et piano er at justere alle delene, så de fungerer ensartet og effektivt sammen. Et godt reguleret piano kan spille med større dynamik og følelse. Det reagerer meget lettere og meget egalt end et piano, der ikke er reguleret i flere år.

Flygel mekanik
Slid
Efterhånden som delene i et klaver slides, forsvinder den præcise forbindelse mellem dem, hvilket går ud over mekanikkens ensartethed og forudsigelighed.
Dette er både frustrerende for den erfarne pianist og en stor udfordring for nybegyndere. Et tydeligt tegn på, at klaveret har brug for regulering, er, at det bliver sværere at spille blødt og nuanceret. For eksempel kan pianissimo-toner næsten forsvinde, så man føler sig nødt til at trykke hårdere på tangenterne. Årsagen er, at hammerne har mistet deres korrekte regulering og kun rammer strengene, når tangenterne aktiveres med ekstra kraft.
Et andet symptom er uens mekanik: nogle tangenter kræver mere tryk end andre, hvilket gør spillet uregelmæssigt og klaveret ubalanceret. Et korrekt reguleret klaver sikrer, at alle tangenter reagerer ensartet og giver pianisten fuld kontrol over dynamik og udtryk.
En blyant
En enkel måde at forstå det på er at tænke på en blyant: Når du skriver, slides spidsen, og for at få en skarp blyant igen, må du spidse den. Hvis du ikke spidser regelmæssigt, bliver stregen gradvist svagere og ujævn, og det bliver sværere at skrive pænt og præcist.
Nyt eller gammelt
Den største forskel på et nyt og et brugt klaver er, at delene i det brugte klaver er blevet slidte, og at der ofte ikke er foretaget løbende justeringer for at kompensere for dette slid gennem tiden.
Et klaver skal være “forudsigeligt” og må ikke
diktere pianisten i hvordan hun eller han skal spille.

Klaver mekanik
Mekanik regulering
- Fjernelse af slør, idet filt, læder og snore bliver komprimeret og nedslidt ved brug og over tid.
- Hver tangent får justeret hastighed af repetition
- Effekten maksimeres og kontrollen optimeres af hver tone i dens dynamiske udtryk.
- Tangentens højde og spilledybde justeres.