Historien bag om Smith’s PianoService
Hvordan startede det?

Mit navn er Mikkel Smith, og jeg er 2. generations pianotekniker, opvokset i håndværkstraditioner efter min far, Sv. Aage Smith (1933–2007), hos hvem jeg også stod i mesterlære. Efter læretiden arbejdede jeg seks år som pianotekniker i Bredgade i hjertet af København.
Senere videreuddannede jeg mig hos Bösendorfer i Wien og udviklede et nært samarbejde med Erik Christensen (1925–2020), den tidligere værkfører hos Hornung & Møller, som introducerede mig til det klassiske pianohåndværk. I 2002 grundlagde jeg mit eget firma, Smith’s PianoService, også kendt som PianoService DK.
Udover min tekniske erfaring har jeg aftjent værnepligt ved Den Kongelige Livgarde, hvor jeg efterfølgende underviste i Tambourkorpset. Jeg har desuden en fireårig musikuddannelse fra Berklee College of Music i Boston, USA.
Historie, passion og arbejde
Jeg er født og opvokset i en familie, hvor musik har været en fast integreret del gennem 4 generationer. Jeg har haft min daglige færden i det Københavnske musikliv, siden jeg var en ung dreng . Musik og lyd er ikke kun et arbejde for mig, men en dyb passion som jeg har haft så længe jeg kan huske. Der går, og har aldrig gået en dag uden musik siden jeg var ganske lille.
Dansk Håndværk
Danmark har/havde en stolt klaverbygger tradition, som desværre har det hårdt i disse tider. Næsten et helt klaverhåndværk er forsvundet over de sidste 50 år, Bla. Hornung & Møller, 1827 – 1972, Hindsberg 1853 – 1974, Søren Jensen 1893 -1921, Herman N Petersen 1849-1930, Andreas Christensen 1912 – 1982, Brødrene Jørgensen 1913-1978 og mange flere.
Smith’s PianoService lægger stor vægt på, at genoplive og opretholde denne stolte klaverbygger tradition ved at støtte ligesindet danske piano-teknikere, som bygger og restaurere flygler og klaverer her i Danmark.
Ét seriøst firma, Smith’s PianoService
Jeg er stolt af, at have skabt Smith’s PianoService og en ydelse, som indtil nu har serviceret Det Kongelige Teater og over 4000 kunder, både i Danmark og udlandet igennem de sidste 25 år.
Bla.
Bob Dylan, Keith Jarrett, Sting, Sonny Rollins, Randy Newman, Eliane Elias, Brad Mehldau, Kenny Werner, Diana Krall, Chick Corea, Anne Sofie von Otter, Joshua Redman, Ole Koch Hansen, Robert Kulek, Nikolaj Hess, Katrine Gislinge, Tania Maria, Steve Gadd, Brian Blade and The Fellowship Band , Nikolaj Znaider, Fin Ziegler, og mange andre.
Bliv opdateret med gode tilbud via denne mailingliste.
Tilmeld dig nyhedsbrevet her!

“Livet er for kort til dårlige instrumenter.”
-Mikkel Smith
“Der er noget mellem himmel og jord som vi ikke rigtig ved hvad er, men det handler, med garanti, om noget der snakker til vores sjæl. Af samme grund tror jeg, at det akustiske piano stadig lever i bedste velgående og, at alle pianister stadig vælger det akustiske klaver, fremfor El-klaveret, hvis de får valget..” — Mikkel Smith