Fransk Polering “håndarbejde & farvedybde”

Fransk polering af træ med shellak er en meget gammel snedker teknik,
der trods gentagne forsøg med andre metoder, har bibeholdt sin fulde overlegenhed.

Det gamle fag

I dag er det desværre ikke en del af uddannelsen inden for snedkerfaget, som det var i gamle dage.Shellakpolering er til dato den fineste og ædleste behandling, man kan give træ, og er derfor nok en metode, der aldrig lader sig fortrænge trods de utallige mange alternativer, der er kommet til i tidens løb.

Shellakken og fransk polering har været brugt på de fleste flygler og klaverer, der er blevet produceret i 19. og 20. århundrede.

Dette betyder, at størstedelen af de flygler og klaverer, der står i folks hjem i dag, er fransk poleret.

Lidt Historie

Fransk polering blev fremtrædende i det 18. århundrede.

I den victorianske æra blev fransk polering almindeligvis brugt på mahogni og andre dyre tømmer. Det blev anset for den bedste og flotteste finish til fine møbler og strengeinstrumenter som pianoer, violiner og guitarer. Processen var meget arbejdskrævende, og mange fabrikanter opgav teknikken omkring 1930, idet de foretrak de billigere og hurtigere teknikker.

En af de store egenskaber ved fransk polering ud over det ekstreme flotte skin er, at emnet bevare sin evne til at resonere  samtidig med, at man opnår en usædvanlig stor farvedybde i emnet, især når vi taler om sort polering, men også i de mørke træsorter som mahogni og træ fra det nordlige Sydamerika.
Dette er stort set umuligt at opnå med de moderne plastiklakker, man bruger i dag.

Har du
behov for
service?


PianoService.DK sætter en stor ære i, at servicere på et professionelt og personligt plan.
Derfor er det essentielt for os, at du som kunde altid føler dig i trygge hænder.

Lakskjoldlus | Tachardia lacca

Små dyr?
Egentlig kan man godt kalde fransk polering for organisk, idet shellakken kommer fra den lille lakskjoldlus, der hedder Tachardia lacca (ill.f).

Lak Skjoldlus optræder i store flokke. Der skal 150.000 til en produktion på 1 kg shellak.
Hun lusen, som er storproducenten, lever kun i 6 måneder og ernærer sig ved at stikke sin snabel ind i grenene, på såkaldte ”laktræer”, og suge saften i sig. Saften omdannes i lusens legeme til stok lak – et harpiksagtigt sekret, der sveder ud gennem porer i dens hud. Det aflejres på grenene som en tyk skal af lak – og dækker det skjold, som hunlusen (ill. f) og dens larver lever under. Det harpiksagtige sekret er den eneste animalske harpiks, man kender.Sekretet består af harpiks, voks og et rødt farvestof/bindemiddel.Heraf udvinder man shellak. Fransk polering må betegnes som en yderst miljøvenlig metode.

FØR
EFTER